Æble marmelade med Calvados - opskrift

oprettet d. under Opskrifter

Æble marmelade med Calvados - opskrift

Nu når æbletræerne bugner af dejlige danske æbler - er det vist på sin plads med en lækker opskrift på den bedste æblemarmelade med calvados.

 

Marmeladen er perfekt til pandekager, skyr eller julens æbleskiver. Og det fine tvist af calvados - er så lækkert i den marmelade.

 

Opskriften kommer her:

 

Ingredienser:

1 kg æbler – gerne lidt syrlige

saft af 1/2 citron

5-600 gram sukker

1 vanillestang – flækket

5 spsk calvados

 

Sådan gør du:

Skræl æblerne og skær dem i tern (uden kernehus mm.) – læg dem i gryden med citronsaft, sukker og den flækkede vanillestang.

Kog uden låg til de er møre – og der ikke er for mange æblestykker tilbage (ihvertfald 15 min. eller mere – afhænger lidt af mængden – jeg kogte 2 kg og de kogte nok 20-30 min) . Kan du ikke lide der er æblestykker i snupper du lige stavblenderen og blender æblemassen.

Når gryden er taget af varmen hælder du calvados’en i.

Hæld på rene atamonskyllede glas – og så sættes de i køleskab eller et køligt sted – det kan holde sig ca. 1/2 til 1 år. Men så længe holder det nok ikke før det er spist – for mums det smager godt.

 

Rigtig god fornøjelse ....


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar