Om kalkmalingen

Historien om malingen:

 

Vi skal helt tilbage til det 14. århundredes Italien.  Dengang brugte man rene og naturlige ingredienser som ler, mudder, jord og sågar kalk til at fremstille maling.

 

Med inspiration i de ældgamle opskrifter har Jeanne d'Arc Living lavet en fantastisk lækker maling - som udelukkende består af vand, kalk og et par andre naturlige ingredienser.

 

Vintage Matt Paint består kun af 100% naturlige ingredienser og er derfor helt ufarlig at indånde - selv børn kan være med til at male med kalkmalingen.

 

Den lækre maling er specielt udviklet - så du opnår den helt autentiske matte og kalkagtige overflade - som kendetegner gamle malerier mm.

 

EU Ecolabel

 

Vintage Paint kalkmaling er en meget miljøvenlig maling, som er sikker for hele familien at bruge. Dette blev for nylig bevist via den officielle EU-miljømærke certificering som Jeanne d'Arc Living kalkmalingen har opnået
– det betyder at Vintage Paint er en af de få kalk-baserede malinger på markedet som har EU Ecolabel.

 

Her kan du være sikker på, at det sociale ansvar via en bæredygtig produktion med naturlige ingredienser samt et minimalt produktionsaftryk på miljøet bliver respekteret.

 

Udvikling og test af produkterne foretages i fabrikkens eget laboratorium - som huser højtuddannede og passionerede medarbejdere.

 

Det vil sige, at produktionskæden er komplet bæredygtig og detaljer, som at emballagen samt dåserne bliver fremstillet af genanvendt materiale er ligeledes vigtige. 

 

Vintage Paint er det allerbedste valg for dig og naturen :

 

* Sikkert at bruge for dig og din familie (også børnene)

* Certificeret af uafhængige eksperter

* Miljøbevidst kvalitetsstandard som du kan stole på

* Bæredygtig produktion for et bedre miljø

 

Træf det rigtige mljøvenlige valg - også når du maler ...

 

Hvad kan jeg male på ?


Malingen kan hæfte på næsten alle overflader uden forbehandling. Det vil sige at du kan male på træ, plastic, metal, stof og næsten alle andre materialer.

 

Forbehandling:

 

Det er altid en god ide med en god afvaskning af møblet i evt. grundrens - jo bedre forarbejde - jo bedre hæfter malingen.

 

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at slibe emnet let.

Det er ikke nødvendigt, at grunde før brug af malingen. Men maler du et møbel, som er helt råt i træet eller har fået bejdse - er det en god ide at grunde møblet - så der ikke forekommer gennemslag af farve. Test gerne farven på et mindre ikke synligt område først.

 

Efterbehandling:

Du kan gøre møblets overflade mere modstandsdygtigt ved at efterbehandle med Vintage Antique Wax eller mat lak - ligeledes fra Jeanne d'Arc Living. Det er tilrådeligt at efterbehandle, når det drejer sig om kommoder og borde - som skal tørres af med en klud.

 

Forskellen på voks og lak :

 

Forskellen på voks og lak er at voksen med tiden slides af og skal genbehandles - hvorimod lakken er holdbar og ikke kræver efterbehandling - begge efterlader en fin mat overflade - hvis du vælger den matte lak.

 

Dog er det værd at bemærke, at voksen kan poleres meget hårdt op - så den bliver mere modstandsdygtig overfor vand mm.

 

Lakken derimod kan tage imod ringe fra glas mm. det er dog noget som fordamper igen - men generelt er lakken lidt mere sart end lakken.
 

Forskellen på de forskellige farver voks:

 

Forskellen på de forskellige vokse er udelukkende farven - den hvide voks giver en mere mælket overflade især i penselstrøgene. Den brune en mørkere og mere slidt fremtoning og så videre.

 

Børnemøbler ?


Malingen er også godkendt til at male børnemøbler med - malingen har nemlig godkendelsen EN71-3.
 

Udendørs ?

 

Du kan også male udendørs med kalkmalingen - dog tilrådes det at efterbehandle - da vejr og vind altid slider hårdt på ting - som befinder sig udendørs.
 

Række & dækningsevne mm.:

 

Malingen fra Jeanne d'Arc Living kan bruges som det er eller det kan fortyndes med vand. Hvis du ønsker en tykkere maling - lader du bare malingen stå uden låg natten over. En dåse på 700 ml maling rækker til ca. 7-10 kvm alt efter overfladen og sugeevnen.

Malingen dækker fuldstændig som helt almindelig maling og derfor er 2-3 overmalinger det mest almindelige - alt efter hvilket look du er ude efter.

 

Bøtterne og deres indhold:

 

Især de små malingbøtter på 100 ml. kan se mindre fyldte ud - når du modtager dem.

Det skyldes at vægtfylden er meget forskellig fra farve til farve. Pigmenter består af meget forskellige stoffer og de forskellige pigmenter og fyldstof har forskellig vægtfylde. En meget ren/kulørt farve er der meget pigment i, men det vejer ikke så meget, som de lyse farver, der har meget mere fyldstof.

Vi kan også kalde de rene/kulørte farver for en "mættet" farve og de mættede farver dækker også bedre.

 

Det vil sige, at de små dåser for det meste er 1/2 - 2/3 del fyldt op med maling - der er den maling der skal være - og så er der også plads til at røre malingen grundigt rundt.
 

Du kan selv blande din farve :

 

Farverne i hele kollektionen kan frit blandes for at opnå nye spændende farver. Der findes også en blandesprøjte - som gør at du kan holde styr på nøjagtig hvor meget blandingsfarve du blander i.
 

Maling til møbler eller væg :

 

Malingen er fuldstændig den samme om du vælger en lille bøtte eller den store spand.

Hvornår er malingen tør :

Malingen er berøringstør efter 30 min og overmalbar efter 1 time.

 

Du SKAL røre godt rundt :

 

Vær opmærksom på, at du får rørt ordentlig rundt i din dåse med maling - der skal røres i mindst 5 min. da kalken/farven ligger i bunden og skal blandes ordentligt rundt for at du ikke får en vandig og ikke dækkende maling.

 

Synes malingen tynd og ikke dækkende - er det med garanti - fordi du ikke har rørt ordentligt rundt.

Sortiment:

 

Vi fører hele sortimentet af den lækre Vintage Paint kalkmaling fra Jeanne d'Arc Living - så det er bare om at vælge og vrage til dit næste projekt.

 

Du finder et farvekort med alle farverne i shoppen - farverne er malet på små papstykker - som gør at du ser farverne - som de ser ud når de males på et emne.

♥ ♥ Rigtig god arbejdslyst ♥ ♥
 

Om kalkmalingen

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

{{product.BadgeDiscounts.DiscountPercent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}